Mad og forbrugere

Overordnet opgave - for at komme i gang med Samvirkedatabasen:

• Søg i Samvirke databasen inden for årene 1950, 1960, 1970, 1980, 1990, 2000, 2010 og 2015 og saml en række reklamer, som viser udviklingen af, hvordan Samvirke har markedsført mad. Det kan være en hjælp at begrænse din søgning til nogle bestemte emner, fx madpyramiden, babymad, hurtigmad, morgenmadsprodukter mm.
• Hvad viser reklamerne om det image, som FDB gerne vil projicere om sig selv til danskerne? Og hvad viser de om, hvordan FDB opfatter forbrugerne? Notér hvornår og hvordan disse forhold ændrer sig fra 1950 og frem til i dag.

Søg i Historie-online eller Danmarkshistorien.dk efter relevante informationer til at nuancere og bekræfte / afkræfte den fortælling om mad, som du finder i Samvirke bladene.

Opgaver til temateksten

1 

”Den mad, vi spiser, og måden vi spiser den på, forandres hele tiden. I det daglige tænker vi ikke over forandringerne, men når vi besøger vores bedsteforældre mindes vi om, at generationerne før os havde andre madvaner… Pizza og burgere kan kort sagt bruges til at fortælle danmarkshistorie…” (Læs her)

• Hvorfor fremhæver forskeren pizza og burgere som eksempler på mad, der kan fortælle danmarkshistorie?
• Søg i Samvirke databasen for at finde FDB madpyramiderne fra den gang dine bedsteforældre og dine forældre var unge, og sammenlign dem med FDBs madpyramide, som danskerne anbefales at spise efter i dag. Notér hvordan madpyramiden har ændret sig og søg information om, hvad årsagerne har været til disse ændringer, fx tekniske hjælpemidler, ændrede forbrugsvaner, velstandsstigning, globalisering mm.

2 

Forskerens stemme i teksten. 

• Hvordan bruger forskeren rapporten ”Købevaner og indstillinger til detailhandlen” (1965)?  Hvordan brugte FDB rapporten i sin tid?
• I 1997 iværksatte FDB ”Projekt Indtjening” og engagerede konsulenthuset McKinsey & Company til at facilitere projektet. Hvad er det, som forskeren trækker frem som det væsentlige at formidle om dette projekt og McKinsey & Company’s analyse af FDB? Hvorfor har forskeren særlig fokus på det?
• Søg i Samvirke databasen efter artikler fra omkring årene 1965 og 1997, som handler om eller viser noget om FDBs forhold til deres kunder (eksempel). Undersøg dem for at se, om der er spor efter resultaterne af hhv. Observa rapporten og McKinsey undersøgelsen. Bekræfter disse spor de ting, som forskeren har valgt at fortælle om dem?

3 

• Hvorfor var kvinder en særlig interessant forbrugergruppe for FDB i 1965?
• Hvem køber ind til aftensmaden i dag?
• Siden sidst i 1990’erne har FDB måttet målrette sin markedsføring til meget forskelligartede forbrugergrupper. Hvad er de historiske årsager til diversificeringen af forbrugergrupperne hvad angår madindkøb?
• Udbyg, hvad du kan finde i temateksten til dette spørgsmål ved at søge i Samvirke databasen og Danmarkshistorien.dk efter artikler, som handler om dette, fx kønsroller, familiemønstre, erhvervsarbejde, velstandsstigning, urbanisering, singletilværelse, mm.

4 

”Det er en central pointe, at den danske brugsbevægelse op gennem 1900-tallet udviklede sig under inspiration fra andre landes brugsbevægelser. Alligevel var den danske brugsbevægelse på samme tid i sin kerne meget national og overvejede f.eks. ikke at drive butikker uden for landets grænser. Det med det nationale skulle lederne i FDB i sidste del af 1990’erne komme til at se som et problem i en tiltagende globaliseret verden.” (Læs her)

• Brug Samvirkes historiske tidslinje for at få overblik over udviklingen af den danske brugsbevægelse. Søg i Samvirke databasen for at finde artikler om brugsbevægelsens historie, herunder hvilke lande inspirerede til den danske brugsbevægelse.
• Hvad var forskelle og ligheder på de forskellige landes brugsbevægelser?
• Hvordan skaber globaliseringen et problem for FDBs image og selvidentitet?

5 

”I brugsbevægelsen måtte man konstatere, at omsætningen i discountbutikkerne målt i faste priser over perioden 1985 til 1994 var blevet mere end fordoblet, mens stormagasiner, varehuse og supermarkeder var gået beskedent frem eller blot havde holdt skansen. Minimarkederne, som brugsbevægelsens Dagli’- og LokalBrugser, var i samme periode blevet reduceret fra indeks 100 til indeks 70. Udviklingen hang sammen med demografiske forandringer…” (Læs her)

• Lav en liste over de demografiske forandringer, som fik indflydelse på, hvordan brugsbevægelsen ændrede sig for perioden 1985-1994.
• Lav en tilsvarende liste 1965-1974.
• Hvad betød den stigende indvandring fra landområderne for detailhandlen?