I 1866 blev den første levedygtige Brugsforening etableret i Thisted med Pastor H.C. Sonne som igangsætter. Brugstanken var blevet bragt til Danmark fra England i en tid, hvor dele af borgerskabet så behov for initiativer, som efter hjælp til selvhjælps-princippet kunne give underklassen et bedre liv. I anledning af 150-års jubilæet har en gruppe erhvervshistorikere skrevet antologien Brugsen - en anderledes forretning? som resultat af et uafhængigt forskningsprojekt og med udgangspunkt i en fascination af spændingen mellem Brugsen som forretning og folkebevægelse.
Hensigten med Coop materialet er at inspirere til at arbejde med brugsbevægelsens historie i undervisningen, med udgangspunkt i fire kapitler fra antologien Brugsen – en anderledes forretning? og med udgangspunkt i den nye database over samtlige artikler publiceret i Samvirke gennem tiden. Materialet lægger op til fagligt arbejde i dansk, historie, samfundsfag og kultur- og samfundsfaggruppe på STX og HF.
Coop materialet - herunder forslagene til elevopgaver og spørgsmål - skal ses som afsæt til elevens arbejde med stoffet. Opgaverne relaterer sig til fagenes læreplaner og Gymnasiebekendtgørelsen på det indholdsmæssige og metafaglige plan. Udformningen af opgaver og spørgsmål er åben, hvilket gør dem velegnede til lærerens tilpasning af stoffet til egen faglige, pædagogiske og didaktiske praksis og klassens faglige niveau.
Tema og fag
Coop materialet er delt i fire temaer, som appellerer forskelligt til de fem fag. Nedenfor er fagene fordelt på temaerne. Det skal dog understreges, at der til hvert tema er formuleret opgaver, som relaterer sig til alle fem fag. Temateksterne, Samvirke databasen og opgaverne rummer stof såvel til alle fagene som til tværfag som fx Almen studieforberedelse og til skriftlige opgaver, som rummer flere fag.
Som en del af forberedelsen anbefaler vi, at læreren læser alle tematekster og opgaver igennem for at finde det, der passer bedst til den klasse og det undervisningsforløb, som han eller hun planlægger eller netop er i gang med. Vi anbefaler også, at læreren selv åbner linksene i de opgaver, som vælges, og sætter sig ind i de tekster mm, som kommer frem. Ved at gøre sig fortrolig med Samvirke databasen, kan man finde flere artikler mm, som passer til det pågældende - eller senere - undervisningsforløb.
Relevans i forhold til bekendtgørelser og læreplaner
Bekendtgørelser
Ordlyden af Kapitel 1, §1 af bekendtgørelserne for hhv. STX og HF er i al væsentlighed ens. Indholdet af Coop materialet (af tematekster, Samvirke artikler og opgaver) vil virke til at opfylde bekendtgørelsens generelle krav ved at omhandle eller tangere væsentlige emner om Danmark i nyere tid så som andelsbevægelsen og brugsforeninger, fremvæksten af velfærdsstaten, folkesundhed, boligforhold og levevilkår, kønsroller, forbrugsvaner, amerikanisering og globalisering. Elevernes arbejde med de overordnede opgaver til hvert tema giver dem en bred indføring i temaet; de efterfølgende opgaver er tekstnære og fordrer, at eleverne arbejder mere i dybden.
Arbejdet med Coop tekster og opgaver kan tilpasses til mange forskellige arbejdsformer fx gruppeopgaver, skriftlige opgaver, mundtlige debatter og selvstændigt arbejde hos eleverne. Læreren kan vælge at tilpasse et tema eller dele deraf, til den faglige kontekst, hvori klassens forløb udfolder sig. Flere af temaerne eller dele deraf kan kombineres, sættes ind i en større kontekst og bruges til tværfaglige forløb, som fx ”Velfærdsdanmark” eller ”Besættelsen”. Man kan som lærer vælge at fokusere på fx pastor Sonne og lade historien om den danske brugsbevægelse folde sig ud derfra eller man kan starte bredt om fx hvordan mad er blevet markedsført i Samvirke siden 1950erne for så at smalle blikket ind til elevernes egne madindkøbsvaner. Coop materialet kan således bruges til at skabe faglig progression og indføre eleverne i forskellige analytiske tilgange.
Fortællingen om Coop angår alle danskere, ikke mindst det etiske dilemma hidrørende fra Coops dobbelte mission om på den ene side at være en almennyttig forening og på den anden at drive en profitskabende forretning. Forskerne bag Coop materialets tematekster valgte dette dilemma som udgangspunkt for deres forskningsprojekt. Teksterne er lettere forkortet men fremstår ellers ubearbejdede, hvilket betyder, at eleverne møder den nyeste forskning om Coop og via opgaverne øver sig i at forholde sig reflekterende og kritisk ikke alene til Coop modellen men også til forskernes tekster. Som en øvelse i selv at forske, trænes eleverne i nogle af opgaverne i at finde frem til informationer om et givent emne og derefter etablere en kildeliste.
Læreplaner
I dette afsnit gives nogle få eksempler på, hvordan centrale faglige mål i hver af de fem fags læreplaner kan indfries gennem elevernes arbejde med Coop materialets temaer og opgaver. Den opmærksomme lærer vil selv kunne finde mange flere eksempler i Coop materialet.
Alle fagenes læreplaner har en pind, der handler om IT, herunder informationssøgning på internettet og andre databaser efter faglige emner. For at løse mange af opgaverne i Coop materialet, skal eleverne søge efter information i form af artikler, reklamer, statistikker eller fotos i Samvirke databasen og/eller på internettet.
Under § 2.1 Faglige mål i læreplanen for Dansk A, STX
”Eleverne skal kunne dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund”
- Analyse af: Reklame, Temateksternes forskerstemme, Coops selvfremstilling i årsrapporter mm., stilistisk udvikling af sproget i Samvirke artikler om et givent emne gennem tiden
”Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed”
- Læreren kan vinkle / ændre Coop opgaverne til at passe med de mundtlige fremstillingsformer, som eleverne skal trænes i
”Eleverne skal kunne anvende centrale skriftlige fremstillingsformer”
- Læreren kan vinkle / ændre Coop opgaverne til at passe med de skriftlige fremstillingsformer, som eleverne skal trænes i
”Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier”
- Coop materialet består af en bred vifte af ikke-fiktive tekster: kapitler fra en forskningsantologi, artikler og reklamer fra Samvirke databasen, (links til) statistikker og årsrapporter mm
”… kunne analysere og vurdere tekster kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen”
- Analyse af forskerens stemme, som skaber en af mange sandheder om Coop; Coops indflydelse på forbrugerens selvbillede som samfunds- og miljøbevidst forbruger via Madmanifest, reklamer og Samvirke artikler
”Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus”
- Eleverne trænes i at finde frem til og udvælge informationer om et eller flere faglige emner på Samvirke databasen og internettet
I forhold til Dansk A, STX, § 2.2 Kernestof tilbyder Coop materialet stof til følgende kernestofområder: Sprogiagttagelse, herunder stilistik, kommunikationsanalyse, genrebegreber, dokumentartekster og visuelle udtryksformer.
Afrundende vink
Coop materialet er digitalt og, ligesom opgaverne, åbent. Det vil sige, at det kan tilpasses. Der kan printes præcist de opgaver ud, som er relevante for lærerens fag, forløb og klasse. Læreren kan copy-paste materialet over i fx et Word dokument og derefter tilpasse opgaverne, indsætte andre links, tekster eller billeder m.v.
Temateksterne findes som fire separate pdf filer. Opgaverne er samlet under tema og findes ligeledes som separate pdf filer. Alle henvisninger til Samvirke artiklerne findes på databasen ligesom andre links henviser til sites på internettet.
